Journalist

Uddannede journalister har også behov for A-kasse

Hvis du er uddannet journalist og arbejder inden for dit faglige område, så ved du bedre end nogen anden, at ansættelsesforholdene tit er noget anderledes end for alle andre. Der er rigtig mange journalister, der ikke har et almindeligt 8 til 16 job, og det er ikke ualmindeligt at arbejde på freelancebasis, også selvom du er fast tilknyttet til et medie. Samtidig er der mange journalister, der er selvstændige, fordi de ved siden af at virke som journalister også holder foredrag og skriver andre typer af tekster. Endeligt er de journalister, der har arbejdsforhold, der minder om de fleste andres, hvor de er tilknyttet enten et mediehus, eller hvor de arbejder med journalistik i en virksomhed eller i det offentlige, hvor der tit findes en husjournalist, der tager sig af alle pressesager og -meddelelser.

Med arbejdsforhold, der generelt adskiller sig væsentligt fra andre, og hermed også arbejdstider og indtjening, er der mange journalister, der har brug for en A-kasse, som har et helt unikt branchekendskab. Således at den vejledning og rådgivning, der gives, er målrettet den enkelte i forhold til erhvervsområdet generelt.

Det er her Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog – i daglig tale kaldet AJKS – kommer på banen. Det er Danmarks eneste A-kasse indenfor dette nicheområde, og for mange journalister er det derfor både det eneste og det naturlige valg.

AJKS – den nicheprægede A-kasse

AJKS er en A-kasse for dem, der arbejder med formidling, herunder journalister. Derfor går de højt op i selv at være gode formidlere den anden vej på alle områder inden for A-kassens virke. Deres indstilling er nemlig, at når deres speciale er dig, der arbejder med journalistik, så skal de kunne levere forståelig viden om A-kassens område og alle reglerne omkring dagpenge på en let og forståelig måde den anden vej. Samtidig har AJKS et unikt branchekendskab, og de gør meget ud af, at de er og bliver en niche A-kasse, der alene optager medlemmer, der som dig er uddannet inden for og arbejder med disse meget snævre områder. Dette betyder samtidig, at du får en A-kasse, der selvfølgelig kender forholdene for helt almindelige lønmodtagere, som der også findes på dette område, men at du samtidig får en A-kasse, der har medlemmer, der er selvstændige, freelancere og ledere. Den fælles røde tråd er fagområdet – ikke typen af beskæftigelse, og derfor kan de målrette deres vejledning til dig og de øvrige medlemmer.

A-kassen samarbejder tæt med to fagforeninger, nemlig Dansk Journalistforbund og Kommunikation & Sprog, og disse samarbejder er med til kun at uddybe deres branchekendskab. Derfor kan AJKS tilbyde dig mere end bare en vej ud af arbejdsløshed og væk fra dagpengesystemet. De tilbyder dig nemlig også vejleding om karrierevalg – herunder hvad dine muligheder er, når du gerne vil skifte arbejdsgiver. De vejleder generelt om jobsøgning, dine muligheder for opkvalificering, hvordan du bruger dit netværk og meget mere. Endeligt har du mulighed for at blive gratis medlem af AJKS, mens du er studerende. Har du været medlem i mindst et år forud, for at du bliver færdig med din uddannelse, så vil du – hvis du ikke er kommet i arbejde med det samme – have ret til dagpenge på dimittendsats allerede fra første ledighedsdag. Hvis du har været medlem i mindre end et år i denne situation, så skal du gennem en karensperiode, inden du er berettiget til dagpenge.

Som med så mange andre A-kasser, så foregår al kommunikation digitalt ved brug af NemID. Det gør, at du kan have kontakt til din A-kasse alle steder og på alle tidspunkter af døgnet, hvilket vil passe godt til dig, der har et arbejde, hvor arbejdstiderne kan variere rigtig meget.

Der er alternativer til nichen

I Danmark er der foreningsfrihed, og det gælder naturligvis også på området for A-kasser. Arbejder du med journalistik i din hverdag, så har du som regel en lang videregående uddannelse. Det kan være fra Journalisthøjskolen i Aarhus, men du kan også have en grad i kommunikation fra et af Danmarks universiteter. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal have din A-kasse hos AJKS, men at du har mulighed for at vælge en af de andre A-kasser, hvis medlemmer har et højt uddannelsesniveau. Det kan for eksempel være hos Akademikernes A-kasse eller hos Magistrenes A-kasse, alt efter hvilken uddannelse du har.

Derudover har du mulighed for at vælge en tværfaglig A-kasse, der optager medlemmer, uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund de måtte have. Der er mange om buddet, hvorfor du nemt vil kunne finde et alternativ her. Både Krifa og FTF-A har for eksempel afdelinger for selvstændige. Endeligt kan du vælge en A-kasse for selvstændige, hvis du arbejder som dette, og her kommer for eksempel ASE eller DANA ind som muligheder.

Så arbejder du inden for journalistik kan du hurtigt finde rigtig mange A-kasser, der kan sikre dig i tilfælde af arbejdsløshed, og du har flere valgmuligheder for A-kasser end de fleste andre brancher reelt har. Hvor AJKS er en niche A-kasse, så er de andre mere brede, da de optager medlemmer enten på baggrund af deres uddannelsesniveau, på baggrund af at de arbejder som selvstændige, eller på baggrund af at de optager alle, der gerne vil være medlemmer. De kan derfor give dig noget andet, end du vil få hos AJKS.

AlleIngen Begrænsninger

Optager

Ingen Fagforening

Tilføj fagforening

465 kr.

A-Kasse pris pr. måned

A-kasser for højtuddannede

Hos både Akademikernes A-kasse og hos Magistrenes A-kasse er der fokus på, at deres medlemmer har gennemført en lang, videregående uddannelse, og at du som medlem har behov for relevant sparring, der matcher dit uddannelsesniveau. Hos disse A-kasser er der fokus på individet og dermed på dine muligheder for udvikling i din karriere. Du har taget din uddannelse for at bruge den aktivt, og du kan derfor have behov for sparring om dine muligheder for at arbejde inden for dit felt, men lige så meget for at se, hvad du med din baggrund og erhvervserfaring ellers kan få ud af din karriere. Med en lang videregående uddannelse inden for journalistik er du ikke bundet af at skulle arbejde med dette område hele livet, for det er en uddannelse, der åbner rigtig mange døre i både det private erhvervsliv og i det offentlige. Her kan disse A-kasser tilbyde dig relevant sparring og coaching, så du kan se alle de mange muligheder, der er for dig, hvis du griber ud efter dem.

A-kasse med fokus på den selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige arbejder med så vidt forskellige ting, at det på ingen måde kan opremses her. Men de har alle til fælles, at de skal føre regnskab, afregne moms og skat, indkræve fra deres debitorer, og at de selv tilrettelægger deres arbejde.

En A-kasse med speciale i selvstændige erhvervsdrivende har ikke nødvendigvis kendskab til din branche, men de har til gengæld en stor viden om det at drive egen virksomhed. Derfor er de services, som de tilbyder, målrettet mod dig, der har din egen virksomhed. Her har du mulighed for at få hjælp til praktiske spørgsmål vedrørende revision, skat og moms, lige som du kan få hjælp til inkasso og advokatbistand, du ellers skulle betale af egen lomme hver gang. Og ja, som selvstændig ved du, at den slags koster en del, så det er en rigtig god service at have med oveni. Samtidig kender de til de særlige regler, der er gældende, hvis du som selvstændig har behov for dagpenge. Reglerne er på dette område noget anderledes, end de er for almindelige lønmodtagere.

Som journalist for du således ikke faglig viden og sparring om det journalistiske område, men du kan få uvurderlig hjælp og sparring om det at drive sin egen virksomhed.

Tværfaglige og alsidige A-kasser

Endeligt kan du melde dig ind i en tværfaglig A-kasse, der optager medlemmer, der har vidt forskellige baggrunde både erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt.

Fordelene for en journalist kan her være muligheden for at opbygge et netværk indenfor et væld af professioner, der kan vise sig at være meget nyttige i forbindelse med dit arbejde. Det er altid godt at kende nogen, der kan bruges som kilde, når du laver journalistisk arbejde, og det vil du helt bestemt kunne finde her.

Samtidig vil en tværfaglig A-kasse fokusere mere på dine evner og din erfaring, end kun på det faktum, at du nu engang er uddannet journalist. De kan derfor – på samme måde som A-kasserne, der henvender sig til højtuddannede – fokusere på dine evner og se både din nuværende og din fremtidige karriere i et større perspektiv.

Journaliststuderende kan også stå i A-kasse

Som nævnt oven for, så optager AJSK journaliststuderende helt gratis. Det er de ikke ene om, og langt de fleste A-kasser har fordelagtige tilbud til studerende, hvor der både er gratis, eller meget tæt på gratis, medlemskab – så længe du er under uddannelse.

Derudover så kan du som studerende også nyde godt af, at dit gratis medlemskab kommer med rabatter til et utal af andre goder, som også kan være en fordel. Mange A-kasser – og også fagforeninger – har aftaler med forsikringsselskaber, så du kan få dine forsikringer billigere, og der er også mange andre gode tilbud og rabatter, der selvfølgelig varierer fra A-kasse til A-kasse, men som har det til fælles, at der virkelig er noget at komme efter.

!