Fagforening eller ej – skal man nøjes med a-kassen?

Selvom der ofte er et meget formelt samarbejde mellem fagforeningerne og A-kasserne, så er det helt op til dig, om du vil være medlem af en fagforening, for der er ikke nogen, som kan tvinge dig til at blive medlem, og der er heller ikke nogen, som kan tvinge dig til at være medlem af en speciel fagforening eller en speciel A-kasse. Det er helt og holdent dit valg, selvom der er mange, som gerne ser, at alle står i både fagforening og A-kasse og er medlem af den samme fagforening, som alle andre på arbejdspladsen.

Der har været mange sager med enten foreninger, arbejdskollegaer eller tillidsmænd, som har forsøgt at presse fagforeningsmedlemskab ned over hovedet på kollegaer og ansatte, men det er nu ikke noget, som du kan tvinges til. Det er dit eget valg, og det er noget, som du ikke kan miste dit arbejde på, og noget som du heller ikke kan tvinges til hverken af arbejdsgiver, tillidsmænd eller andre.

Fagforeninger og A-kasser er nemlig uafhængige af hinanden, og du kan vælge at være medlem af bare den ene eller den anden – eller ingen af delene. Du kan også vælge en fagforening, der har speciale inden for dit felt, og så vælge en A-kasse, der er uafhængig eller omvendt. Mulighederne er utallige, og valget er dit alene.

Som udgangspunkt er der intet, som forhindrer dig i at tage det valg, at du kun vil stå i en A-kasse, men det er selvfølgelig et valg, som kan få nogle konsekvenser. Det vil have de konsekvenser, at du ikke får den hjælp og den støtte, som dem der står i en fagforening. Det er for eksempel hjælp til faglige konflikter, kurser og hjælp i tilfælde af, at du kommer til at stå med en arbejdsskade.

Definitionen og historien i fagforeningen

Fagforeninger kan til at starte med deles op i OK-fagforeninger og de andre fagforeninger. En OK-fagforening er den politiske fagforening, der er med ved bordet hver gang, der er overenskomstforhandlinger eller arbejdsnedlæggelser – både varslede og ikke-varslede. Og ja, ganske rigtigt betyder det, at du får en politisk holdning med i dit medlemskab. Traditionelt set er mange af disse fagforeninger tæt knyttet til Socialdemokratiet og venstrefløjen i øvrigt, og der har været et bånd mellem denne blok i dansk politik og fagforeningernes historie her i landet. Det bånd kan nemlig spores tilbage til de første lokale forbund rundt omkring i landet på de tider, hvor arbejderen stemte socialistisk og mestrene og borgerskabet generelt stemte borgerligt.

De tider er for længst forbi, og politisk ståsted i dag har ingen kobling til erhvervsområde, som det havde det tidligere. Den klassiske arbejder har lige så stort politisk diversitet som alle andre fagområder og persongrupper i Danmark, og det er en af grundene til, at mange ikke længere er politisk enige med deres fagforbund, og at de derfor ikke bryder sig om, at et forbund, der skal støtte dem på arbejdsmarkedet, har en politisk agenda, de ikke selv kan følge.

På den anden side er fagforeningens vigtigste opgave at sikre gode arbejdsvilkår for deres medlemmer gennem overenskomsterne. Uden fagforeningernes konstante kamp i mere end 100 år havde du ikke en høj løn, ret til ferie, regler for ansættelse og opsigelse og meget andet. Mange danskere ved for eksempel ikke, at der er i Danmark ikke er en lovbestemt mindsteløn. Det betyder, at en arbejdsgiver i teorien kan tilbyde dig en rund 5’er i timeløn, da det ikke er ulovligt.

Her har fagforeningerne vist deres værd for deres medlemmer, og de forhandler med arbejdsgiverorganisationerne for, at du hele tiden får bedre vilkår og højere løn, men de kæmper samtidig for, at du bevarer de rettigheder, du allerede har opnået gennem alle de tidligere overenskomster. OK-foreningerne dækker forskellige fagområder, og de forskellige overenskomster dækker over de områder, for der er selvfølgelig forskelle mellem fagområder.

I nyere tid er der dukket en ny slags fagforening op, nemlig den gule fagforening. Det er fagforeninger, der står udenfor de traditionelle hovedorganisationer, og de adskiller sig fra de traditionelle fagforeninger ved at have meget få eller slet ingen overenskomster. De anerkender som udgangspunkt heller ikke grundlæggende interessekonflikter mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvilket er det samme som, at de ikke går ind for strejkeretten.

Det betyder reelt, at de ikke sidder med ved forhandlingsbordet, når der forhandles overenskomster, da de bygger på et ikke-politisk grundlag. De er som regel også noget billigere i medlemskab end de traditionelle fagforeninger, og de samler mange forskellige faggrupper under et, hvilket der ikke er tilfældet i de traditionelle heller.

Hvad har fagforeningerne så givet dig?

I Danmark har alle ret til 5 ugers ferie. Det er et lovkrav, der ikke kan fraviges, og sammenlignet med andre lande, så er det rigtig meget ferie. I langt de fleste overenskomster er der dog det, der kaldes den 6. ferieuge. Det er en ekstra uges frihed, du får i forbindelse med din ansættelse. Den er kommet gennem overenskomster, og det er derfor ikke en ret, du har ifølge ferielovgivningen. Samtidig er overenskomsterne med til at sikre, at rigtig mange danskere har fuld ferie med løn og ikke bare med feriepenge.

Løn under sygdom er også et gode, der er kommet med overenskomsterne. Ellers vil du være dækket af andre regler, for eksempel sygedagpenge, men lønnen er nu engang en højere sats, og det er en stor fordel for mange at vide, at en uge med influenza ikke har indflydelse på månedslønnen.

Overenskomsterne har også været med til at sikre, at der bliver indbetalt til pension i forbindelse med arbejdet, så alle har en opsparing til deres otium. Der betales typisk 11 til 12 % af lønnen til pension hver måned, og du skal selv betale mindst de 4 %, mens din arbejdsgiver skal betale mindst 8 %.

Endeligt har overenskomster sikret dig retten til barsel med løn. Her får arbejdsgiveren økonomisk kompensation, så din arbejdsgiver har mulighed for at ansætte en vikar i den periode, der afholdes barsel. Det gør løsningen attraktiv for alle parter.

Har fagforeningen udspillet sin rolle?

Mange vil sige ja, det har den, men lige så mange vil mene, der stadig er rigtig mange gode grunde til at være medlem. Det er selvfølgelig ikke et udsagn, du bliver meget klogere af, så her kommer en gennemgang af, hvad de to slags fagforeninger tilbyder dig.

De traditionelle sidder som bekendt med ved forhandlingsbordet, og deres ypperste opgave er deres medlemmers generelle ve og vel på arbejdsmarkedet. Det koster at arbejde for denne sag, og derfor er det dyrere at være medlem her. Men du får mere end blot overenskomstforhandlinger – du får en specialiseret viden indenfor netop dit fagområde. Mange OK-fagforeninger optager nemlig kun medlemmer, der har en specifik uddannelse og arbejder indenfor bestemte fag. Det gør de, så de kan sikre, at de kan hjælpe dig, ikke kun med overenskomsterne, men også med konkrete konflikter på din arbejdsplads, og det kan være alt fra, at din arbejdsgiver nægter dig din ferie- eller barselsret, til at din arbejdsgiver ikke udbetaler den løn, du er berettiget til efter overenskomsten.

De gule fagforeninger kan på den anden side tilbyde dig et meget billigere medlemskab, hvor de samtidig arbejder på, at den indgåede overenskomst også kommer til at gælde for dig. Desuden er de ikke-politiske, og koblingen mellem fagforening og politisk parti findes ikke her. De fleste af disse fagforeninger bygger i stedet på et kristent livssyn, og de optager medlemmer med alle typer af baggrund og erhverv.

Det skaber en konkurrence på fagforeningsområdet, der ikke har været set før, og den situation kan på sigt være med til at skabe en kløft på arbejdsmarkedet, og her skal det ikke glemmes, at der er flere og flere, der står helt udenfor en fagforening.

De traditionelle fagforeninger er selvfølgelig interesserede i at kunne beholde deres medlemmer, og der er ikke just tilfredshed med, at de gule fagforeninger ikke er med til at betale for at deltage i alt arbejdet omkring overenskomstforhandlinger, men blot nyder frugterne af det. Samtidig tilbyder de gule fagforbund på denne baggrund det billigere medlemskab, der gør, at flere har lyst til at blive medlem af et fagforbund. Det er særligt aktuelt nu om dage, hvor mange på arbejdsmarkedet ikke har den samme ideologiske tilgang som før.

I sidste ende kæmper begge fløje for, at du fortsat har gode vilkår, selvom metoderne er forskellige. Om der ikke længere er plads til en fagforening, er en vurdering, du selv må træffe. Vi synes dog, der er flere gode end dårlige ting, for vi ønsker ikke, at arbejdsvilkårene generelt forringes for alle lønmodtagere.

Skal du så vælge både fagforening og A-kasse?

Det helt klare svar fra vores side er ja, det skal du. Er du stadig i tvivl, om du skal være medlem af en fagforening eller ej, så synes vi, du skal læse vores indlæg igen – især det afsnit om, hvad du som lønmodtager har fået gennem overenskomsterne, som er goder, der ikke er lovfæstet på nogen måde. Det er værd at støtte fremadrettet, så derfor bør alle lønmodtagere være medlem, så vi ikke mister rettigheder, og så vi kan få endnu flere.

Om det skal være en traditionel fagforening eller deres gule pendanter, det er så det, du skal gøre op med dig selv. Du kan i hvert fald nemt finde fagforeninger, der gerne vil have dig som medlem, og du kan finde mere end en. Så det er bare med at komme i gang med at søge.

Hvis du heller ikke er medlem af en A-kasse, så synes vi også, det er noget, du burde melde dig ind i. Sammen med fagforeningen får du de bedst tænkelige muligheder på arbejdsmarkedet, hvis der er noget, der ikke går din vej. Hvor fagforeningen er den, der kan hjælpe dig, når arbejdsgiveren ikke vil overholde overenskomsten, så er A-kassen din sikring i tilfælde af arbejdsløshed og længerevarende sygdom, ligesom det også er din sikkerhed, skulle din arbejdsgiver gå konkurs.

Selvom det er penge, du skal af med hver måned, så er udgifterne godt givet ud. Du er med til at sikre både dig selv, men samtidig alle andre, gode arbejdsvilkår, og du ved, at din fagforening kæmper både for de fælles vilkår, men også for dig, hvis du har brug for det, eller specifikt på din arbejdsplads, hvis der er forhold, der strider mod jeres overenskomst. Mister du dit arbejde, så har det bestemt været en fordel for dig, hvis du var med i en A-kasse, så du kan være berettiget til dagpenge og dermed er sikret en indtægt, der er noget højere, end den du kan få på andre sociale ydelser, hvis du overhovedet vil være berettiget til at få dem.

Hvis du ikke er medlem, hvad så?

De fleste arbejdsgivere i dag vil ikke skele til, om du er medlem af en fagforening eller ej, når de ansætter dig, forstået på den måde, at de ikke vil ansætte dig på andre vilkår end alle andre på arbejdspladsen. Overenskomster er så naturligt, at de bliver fulgt for alle arbejdsgivere på stort set alle arbejdspladser i Danmark. Det er bestemt til din fordel, hvis du ikke er medlem af en fagforening.

Men opstår der en situation på din arbejdsplads, hvor din arbejdsgiver ikke vil leve op til indholdet af den gældende overenskomst, så står du alene, hvis du ikke er medlem af en fagforening. Du skal i hvert fald tage kampen selv, for der kommer ikke nogen og hjælper dig.

Står du derimod i en fagforening, og bliver du behandlet i strid med overenskomsten på den ene eller den anden måde, så kan din fagforening føre sagen for dig overfor din arbejdsgiver, herunder kan de hjælpe dig, hvis du har en sag, der ender ved domstolene. Det kan være en uvurderlig hjælp, også selvom det er de færreste ansættelsesforhold, der kommer så langt ud.

Mister du dit arbejde, så kan du gennem A-kassen komme på dagpenge, så du kan klare dig økonomisk, indtil du igen er i arbejde, og her kan både A-kassen og fagforeningen hjælpe dig med deres branchekendskab, så du får søgt de rigtige jobs på den rigtige måde.

Der er derfor kun gode grunde til at være medlem af begge dele, og er du ikke det, så kan det kun gå for langsomt.