Byggeri og Anlæg

Hvilke a-kasser har jeg at vælge i mellem, hvis jeg arbejder inden for byggeri og anlæg?

Arbejder du til dagligt som tømrer, murer, montør, betonarbejder eller bygningsingeniør? I så fald er du beskæftiget inden for den enorme branche, der kort og godt kaldes byggeri og anlæg. Det er kæmpe industri, som beskæftiger over 150.000 danskere. Det er således en af de bredtfavnende brancher, der omfatter mange forskellige typer professioner og uddannelsesbaggrunde. Dette er da også årsagen til, at du som lønmodtager i bygge- og anlægssektoren har en masse forskellige muligheder, når det kommer til dit valg af a-kasse.

 

Traditionelle a-kasser – BFA og 3F

BegrænsetOptager kun disse grupper: byggeri, transport, industri, offentlige ansatte, hotel og restauration, samt 'Den Grønne Sektor'

Optager

488 kr

Tilføj fagforening

435 kr.

A-Kasse pris pr. måned

A-kasser og fagforeninger deles traditionelt op i to grupper – de traditionelle a-kasser, som udelukkende optager medlemmer beskæftiget i en eller flere udvalgte brancher, og de tværfaglige a-kasser, der åbne for alle og enhver. Arbejder du med byggeri eller anlæg, har du mulighed for at vælge begge dele. Indledningsvist vil vi dog præsentere dig for de muligheder, du har i forhold til de mere traditionelle og branchespecifikke a-kasser.

Du har sikkert hørt om 3F før. Dette er det største fagforbund i Danmark – man kan således prale af næsten 300.000 medlemmer. 3F har medlemmer og overenskomster på en række områder, herunder særligt industri, byggeri og transport. Godt 160.000 af 3Fs medlemmer er beskæftiget inden for industri, bygge og anlæg, hvilket gør fagforbundet til et af de største i denne sektor. 3F har både overenskomster med det offentlige samt private virksomheder, hvorfor denne a-kasse altså er attraktiv, uanset hvorvidt du arbejder i kommunen eller hos et privatejet selskab. 3F er kendt for deres ekstremt nærværende medarbejdere, som altid stræber efter at sikre de bedste vilkår for deres medlemmer – både i forbindelse med overenskomster, men så sandelig også i forhold til de tilbud og medlemsfordele du har adgang til, når du er medlem af 3Fs a-kasse. Kontingentet for medlemskab i 3Fs a-kasse er 488 kr. i år 2016, hvilket er i den lidt højere ende, men for denne pris får du også adgang til store faglige ressourcer, der med overvejende sandsynlighed kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. 3F har et hav af lokale netværk, hvilket betyder, at man konstant er i kontakt med de virksomheder, der tilbyder arbejdspladser inden for dit erhverv. Man sørger således løbende for at forhøre sig hos potentielle arbejdsgivere, så du altid ved besked, såfremt en interessant virksomhed søger folk.

Lyder 3F ikke som noget for dig, har du heldigvis andre muligheder. Tjener du til dagen og vejen i et byggefag, er det oplagt at være medlem af Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, forkortet BFA. BFA er en faglig a-kasse, som optager lønmodtagere inden for følgende faggrupper:

  • Blik- og rørarbejdere
  • Malere
  • Fiskere
  • Artister

De to nederste grupper kan ikke siges at være omfattet af den traditionelle bygge- og anlægsbranche, men er du maler, eller arbejder du som blikkenslager, kan BFA helt sikkert være den oplagte a-kasse for dig. Her kan du altid komme i dialog med folk, der forstår og har indsigt i dit fag, og som har de helt rigtige forbindelse til erhvervslivet, så du ikke skal gå ledig længere end højst nødvendigt. BFA har godt 17.000 medlemmer og er dermed en noget mindre a-kasse end 3F, hvilket ikke nødvendigvis er nogen dårlig ting. Hos BFA skal du ikke frygte, at du bliver et nummer i rækken – din konkrete situation er altid i fokus, og de hårdtarbejdende medarbejdere vil med garanti gøre deres til, at du hurtigt kommer i job igen inden for byggeri og anlæg. Prisen hos BFA ligger på godt 480 kr., og der er således tale om en af de lidt dyrere a-kasser. Til gengæld for den højere pris får du et exceptionelt serviceniveau og kompetente medarbejdere, som ved, hvad der rør sig inden for lige netop din branche.

 

Det alternative valg – tværfaglige a-kasser

Selvom du arbejder i bygge- og anlægsbranchen, er du naturligvis ikke tvunget til at vælge nogen af de ovenstående a-kasser, blot fordi de specifikt har fokus på din faggruppe. Du skal udelukkende se det som et godt tilbud, du kan vælge til eller fra. Vi anbefaler dog, at du under alle omstændigheder melder dig ind i en a-kasse, men siger de ovenstående branchespecifikke a-kasser dig ikke noget, og vil du gerne spare så mange penge som muligt, kan de tværfaglige a-kasser måske være den rette løsning for dig.

De tværfaglige a-kasser er et attraktivt alternativ for de lønmodtagere, som ikke ønsker at være medlem af de faglige a-kasser, som udelukkende optager medlemmer inden for en eller flere nærtbeslægtede brancher. Disse nyere a-kasser er oftest en del billigere end deres ældre konkurrenter, hvilket skyldes, at man ikke begrænser sine medlemmer til et bestemt fag eller job. Man kan således invitere mange flere mennesker indenfor, hvilket naturligt betyder lavere priser for den enkelte.

AlleIngen Begrænsninger

Optager

Ingen Fagforening

Tilføj fagforening

435 kr.

A-Kasse pris pr. måned

Arbejder du med byggeri eller anlæg, har du akkurat de samme muligheder i forhold til de tværfaglige a-kasser, som alle andre danskere, som gerne vil spare penge. FTF er en af de største tværfaglige a-kasser i Danmark og samtidig også en af de billigste. Konstruktørforeningen, der er en faglig organisation for danske bygningskonstruktører, samarbejder med og anbefaler FTF a-kasse til deres medlemmer, hvilket vidner om, at de tværfaglige a-kasser sagtens kan benyttes af lønmodtagere i denne branche. FTF tilbyder et meget lavt kontingent for a-kasse medlemskab på kun 435 kr., hvilket betyder, at du altså kan spare ca. 600 kr. om året ved at vælge FTF a-kasse frem for eksempelvis 3F.

AlleIngen Begrænsninger

Optager

89 kr

Tilføj fagforening

469 kr.

A-Kasse pris pr. måned

Krifa er en anden tværfaglig a-kasse, som arbejder ud fra et kristent udgangspunkt. Krifa har 15 lokale kontorer rundt omkring i Danmark, hvorfor du altid kan få lokal og kompetent rådgivning vedrørende din jobsituation eller lignende. Krifa stiller ingen krav om tilknytning til en bestemt faggruppe for medlemskab, og du behøves ligeledes ikke at være religiøs for at kunne søge om optagelse. A-kasse hos Krifa koster som udgangspunkt 469 kr., og der er altså umiddelbart ikke den store besparelse at hente ift. 3F eller BFA. Hvis du også overvejer at blive medlem af en fagforening, kan Kristelig Fagbevægelse dog tilbyde medlemskab for helt ned til 39 kr., hvorimod 3F her koster 435.

 

Andre muligheder for akademikere og studerende

Når man taler om byggeri og anlæg, vil den typiske dansker oftest tænke på tømrer, murere eller betonarbejdere. Denne branche rummer dog også universitetsuddannede og andre med videregående uddannelser. Har du eksempelvis en kandidatgrad i bygningsdesign, konstruktionsteknik eller byggeledelse, kan du med stolthed i stemmen kalde dig selv for akademiker og søge om optagelse i Akademikernes A-kasse. Her optager man udelukkende folk med en akademisk baggrund – altså enten en bachelor, kandidatgrad eller professionsbachelor.

 

Akademikernes A-kasse er et godt valg til dig, som arbejder med det mere teoretiske inden for bygge- og anlægsbranchen – eksempelvis planlægning eller selve designet af diverse bygningskonstruktioner. Ingeniører vil højst sandsynligt også føle sig hjemme i denne a-kasse, så kan du skrive produktionsteknolog, byggetekniker eller diplomingeniør på CV’et, bør du overveje et medlemskab hos Akademikernes a-kasse i tilfælde af, at du bliver ledig og skal på dagpenge.

 

Er du stadig under uddannelse til et arbejde i byggeri- og anlægsbranchen, kan du med fordel allerede sondere terrænet nu, mens du stadig er på skolebænken. Langt de fleste a-kasser tilbyder nemlig gratis eller et meget billigt medlemskab, hvis du melder dig ind under din uddannelse. På denne måde får du også ret til dagpenge, lige så snart du færdiggør dine studier. Det er en stor sikkerhed at have, når SU’en ikke længere tikker ind på kontoen. De første par måneder efter færdiggørelsen af dit studie kan det være vanskeligt at træde ind på arbejdsmarkedet, og her er det en stor hjælp at have en a-kasse i ryggen, der kan hjælpe dig med alt det mere formelle i forbindelse med jobsøgningen. Tag et kig på dine muligheder her på siden, og find den a-kasse, som bedst matcher dine krav til en faglig sparringspartner og økonomisk sikring. Husk desuden, at alle a-kasser tilbyder den samme dækning ift. dagpenge – hverken mere eller mindre. Kontingentets størrelse har således intet at sige i forhold til, hvor meget du får udbetalt i dagpenge – disse satser er fastsat ved lov af Folketinget. Det er således udelukkende tillægsydelser eller ekstra service, hvilket naturligvis også kan være en enorm kærkommen hjælp, når man er ny og uerfaren.

 

Overordnet set har du som lønmodtager i byggeri og anlæg frit valg på enormt mange hylder – det er nærmest ét stort tagselvbord, hvor du kan vælge og vrage, som du har lyst til. Du bør altid vælge den a-kasse, der bedst passer til dine behov og krav til denne. Vægter du højt, at du altid har adgang til faglige ressourcer med speciale i dit fag, er det rigtige valg for dig muligvis de faglige og traditionelle a-kasser. Vil du hellere spare penge og blot have den mest fornødne dækning, kan du uden bekymringer vælge en af de tværfaglige a-kasser, uden at du på nogen måde går på kompromis med kvaliteten af den service, du får som medlem. Markedet for a-kasser er heldigvis frit i Danmark, og du kan derfor altid skifte a-kasse, hvis du ikke føler dig godt tilpas i den, du sidder i nu.

!