Nyt fra Forbundet

Del DEL
26. maj 2010
Det betyder VKO's dagpengereform for dig

 

Der er endnu kun tale om en politisk aftale. Derfor kan vi ikke fortælle præcist hvad den kommer til at betyde endnu. Vi har først det endelige overblik, når politikerne i VKO har omsat den politiske aftale til konkret lovforslag.

 

Med den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti lægges der op til væsentlige forringelser af dagpengesystemet. Det vil give dårligere vilkår for arbejdsløse og øge risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet, hvis der ikke kommer væsentlig bedre tilbud om uddannelse og opkvalificering til de ledige, end der er i dag.

 

Indholdet i den politiske aftale er i hovedtræk:

 

Dagpengeperioden halveres til 2 år med ydelser indenfor 3 år, samtidig med at arbejdskravet, for at optjene ny dagpengeret, fordobles. Hvor man i dag kan optjene en ny dagpengeperiode på fire år ved et halvt års arbejde, kræver det fremover et års arbejde at blive berettiget til to års dagpenge.

 

Beregningsperioden for dagpengesatsen udvides fra tre måneder til et år. Det vil gøre det sværere at opnå den højeste dagpengesats.

 

Nyuddannede kan ikke længere få feriedagpenge fra det tidspunkt hvor de er optaget i a-kassen. De optjener retten på samme måde som andre ledige. Det betyder, at der kan gå op imod 1½ år før du som nyuddannet har ret til ferie.

 

Du kan ikke længere optjene ret til feriedagpenge af SVU og VEU. Følges det princip i den endelige regelændring, så det gælder helt eller delvist beskæftigede på SVU eller VEU og ledige der følger de samme uddannelser som selvvalgt uddannelse, vil det betyde, at ledige kan miste op til 3 dages feriedagpenge på grund af den selvvalgte uddannelse.

 

 

Du kan læse AK-Samvirkes reaktion på aftalen her.

 

Du kan læse aftalen på Finansministeriets hjemmeside eller hente aftalen med bogmærker til de relevante steder her.


Oversigt