Dit CV på jobnet.dk
Når du bliver ledig skal du inden 3 uger efter du har tilmeldt
hos Jobcenteret oprette dit CV på www.jobnet.dk
Har du ikke oprettet dit CV og gjort det tilgængeligt senest 3
uger efter du er tilmeldt på Jobcenteret, må vi ikke udbetale
dagpenge til dig.
Formålet med Jobnet.dk er, at sikre en hurtigere kontakt mellem
de ledige og de arbejdsgivere, der søger arbejdskraft.
Sigtet er, at du så hurtigt som muligt får et job, som du har
kvalifikationerne - gennem uddannelse eller praktisk erfaring -
eller evnerne til at udføre.
Du bør derfor være opmærksom på, om der er gode
eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder inden for et område,
hvor du har kvalifikationer eller evnen. Du kan finde
de fagområder, der har gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder i forhold til hvor du bor
her.
Som ledig har du derfor pligt til at give fyldestgørende
oplysninger om tidligere arbejde, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold, der har betydning for a-kassens og Jobcenterets
mulighed for at formidle arbejde til dig.
Dit CV skal derfor som et minimum opfylde disse krav.
Har du ikke tidligere prøvet at oprette et CV,
vil gennemgangen i artiklen 'Sådan opretter du
dit CV' give dig vejledning om, hvad dit CV bør
indeholde.